Vi skal i 2025/2026 udskifte en stor del af vores vandmålere. Arbejdet bliver udført i samarbejde med Poulstrup VVS.
Arbejdet starter i september 2025 og strækker sig et godt stykke ind i 2026.
Hvis du er berørt af udskiftningen vil du blive kontaktet af Poulstrup VVS.
Som ejer har du ansvaret for at dine installationer er lovlige - det betyder blandt andet, at du inden besøget skal sikre dig, at vvs'eren kan lukke for ventilerne før og efter måleren.
Du kan altid tjekke om de virker ved at skrue på dem, og åbne for vandet. Der skal ikke kunne komme vand ud af din vandhane, hvis ventilerne er lukket.
Dette er ikke kun for, at vi kan udskifte måleren, men også for din egen sikkerhed, hvis der skulle opstå en vandskade.
Er du udlejer, så er det en god ide at give denne oplysning til dine lejere.
Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte os eller Poulstrup VVS.
Har du ikke modtaget sms eller mail om udskiftningen, eller har du ikke behov for sms-service fra os mere, så kan du til- og framelde dig via dette link.